KATTE OG HUND - kæledyr i Holbæk

PJUSKE & OLLIE - en hvid, haleløs og langhåret kat og Ollie, en rød Cocker Spaniel, er de seneste to kæledyr i familien. Før Pjuske huserede Mini og Rufus, der begge var gråstibede huskatte. Rufus var 'min' kat, og tolererede kun undtagelsesvist andre personer - Anne inklusive. Rovdyr, der elskede lyden af et strygestål og bimørbrad! Billeddokumentationen af Rufus og Mini er svag, så efterfølgende kun billeder af Pjuske og Ollie, der nu overstråler alt :o)

Rufus fik jeg som killing i 1972, da jeg boede alene i Randersgade på Østerbro. Senere flyttede med til Næstved, hvor vi i soldatertiden boede et år. Tilbage til Randersgade og videre til Vordingborggade, også på Østerbro, hvor jeg en morgen fandt hende nede i gården (3. sal), med begge forben brækkede. Overlevede faldet og kom sig. Flyttede med til først Lyngbyvej og siden Frederiksvej på Frederiksberg - og stadig indekat. Så i 1980 blve indelivet skiftet ud med haven på Gl. Ringstedvej, hvor hun nåede at få nogle gode år, før blødninger fra underlivet nødvendiggjorde aflivning. Dejlig kat, men speciel, og aldrig hjemmets kat, men min.

PJUSKE - fik vi som killing omkring år 2000. Forgængeren var 'Mettes kat', hvid og med flot busket hale, men han forsvandt sporløst inden voksenalderen, så vi var heldige at få en killing fra næste kuld - samme mor, og måske far. Pjuske var fantastisk flot og dejlig med sine karakteristiske forseklligtfarvede øjne - et blåt og et gult. Desværre brugte hun indtil flere af sine 9 liv i meget ung alder. Først blev hun kørt over af en (tror vi) knallert, og halen måtte amputeres. Hun var dårligt kommet hjem fra dyrlægen, før de ringede igen. Pjuske var tilbage, nu med brækket hofte. Var indlagt i 3-4 uger, og støttede fortsat ikke på benene. Vi tog hende hjem for at se om det gjorde en forskel - og det gjorde det! Efter få dage gik hun igen, og inden ugen var omme tog hun trapperne op og ned. Levede derefter et langt og godt katteliv, indtil hun døde af alder efter 15 år.

OLLIE JOE COCKER - blev født som en ud af 8 søskende den 18. november 2015. Mellem jul og nytår så vi ham. Flaskebarn og uimodståelig med sine lange ører og alt for store pels, og han blev så vores den 13. januar 2016. Vidste nok ikke helt, hvad vi gik ind til. Jeg sov i stuen hos ham de første 3 uger, og var oppe at tisse i en uendelighed - denne gang ikke med mig selv, men med Ollie.

Første nat i sit nye hjem. Slanger sig i min feltseng.

Endnu lidt utryg over skiftet og savnet af sin mor.

Viste sig hurtigt som en lille tryghedsnarkoman, og nød menneskekontakt - men fyldte ikke meget i en stor og ny verden.

2017 - Mange gåture sker på Fælleden, langs fjorden og ved Knudskoven. Ideelle områder, for her går de fleste hunde løse.

2018 - Ollie i sneen - sommerferie på minigolfbanen i Evian - heste ved skoven

RETUR TOP HOME